Spring til indhold
Sidst opdateret 12. november 2026Læsetid: 4 min.

Hvad gør vi, hvis vi er blevet hacket?

Afbryd det angrebne udstyr fra nettet, skift adgangskoder fra en ren computer, og ring til jeres it leverandør. Er der personoplysninger i spil, skal Datatilsynet have besked inden for 72 timer.

Skrevet af Peter Vejlebo
En laptop med en dialogboks, der siger, at du er hacket, og en maskeret figur og et brudt skjold ved siden af.

Hvis I tror, at jeres virksomhed er blevet hacket, skal I først afbryde det angrebne udstyr fra internettet og ikke slukke for strømmen. Derefter skal I ringe til jeres it leverandør og skifte adgangskoder fra en computer, der ikke er ramt. Er der kundeoplysninger eller medarbejderoplysninger i spil, har I som udgangspunkt 72 timer til at give Datatilsynet besked.

Det vigtigste de første minutter er ro og rækkefølge. Her er forløbet, så I kan følge det trin for trin.

Hvordan ved vi, at vi er hacket?

Typiske tegn er filer, der ikke kan åbnes, og en besked, hvor nogen kræver penge. Det kaldes løsepengevirus. Andre tegn er kolleger, der får mails fra jer, som I aldrig har sendt, login fra fremmede lande, eller penge, der er flyttet i jeres netbank.

Nogle gange mærker I ingenting. En angriber kan sidde stille i jeres mail i uger. Hvis noget føles forkert, så behandl det som alvorligt, indtil en fagperson har kigget på det.

Hvad skal vi gøre i de første timer?

Følg listen i den rækkefølge, den står. Den bygger på anbefalingerne på sikkerdigital.dk, som er statens fælles side om digital sikkerhed fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

  1. Træk netværkskablet ud, eller slå wifi fra på de computere, der virker mærkelige. Lad dem stå tændt.
  2. Ring til jeres it leverandør eller webbureau, og fortæl præcist, hvad I har set, og hvornår.
  3. Skift adgangskoder til mail, netbank og de vigtigste systemer. Gør det fra en computer eller telefon, der ikke er ramt.
  4. Slå totrinslogin til overalt, hvor det kan lade sig gøre, og start med mailen.
  5. Tag billeder af skærmbeskeder, og gem mistænkelige mails. Det er jeres bevismateriale.
  6. Tjek, om jeres sikkerhedskopier er urørte, men gendan intet endnu. Gendanner I for tidligt, kan angrebet ligge i kopierne.
  7. Giv jeres bank besked, hvis penge er flyttet eller betalingsoplysninger er i fare.
  8. Meld det til politiet. Hvis der er kræfter til det, så meld også hændelsen via den fælles løsning på virk.dk.

Betal ikke løsepenge, før I har talt med en fagperson og politiet. Der er ingen garanti for, at I får filerne tilbage.

Hvem kan vi ringe til?

Ring først til jeres egen it leverandør. Har I ikke en, kan I ringe til Cyberhotlinen på 33 37 00 37. Den er åben for virksomheder og har ifølge sikkerdigital.dk åbent hverdage kl. 8-20 og weekender og helligdage kl. 10-16.

Skriv ned, hvem der har haft adgang til hvad, og hvad der er sket i hvilken rækkefølge, så I har et fælles overblik.

Juno

Hos Juno tager vi telefonen, når det brænder, og vi har en fast kontaktperson, der kender jeres opsætning. Det sparer de første timer, hvor mange ellers bruger tiden på at finde ud af, hvem der har adgang til hvad.

Skal vi give Datatilsynet besked?

Det afhænger af, om der er personoplysninger i spil. Det er der næsten altid: kundelister, cpr-numre, lønoplysninger eller mails med navne. Hvis oplysninger kan være sluppet ud, eller I har mistet adgangen til dem, er det et brud på persondatasikkerheden.

Anmeldelsen sker digitalt via den fælles indberetningsløsning på virk.dk. Datatilsynet forklarer fremgangsmåden på siden Anmeld brud på persondatasikkerheden. Skriv, hvad der er sket, hvilke oplysninger det drejer sig om, hvor mange personer der er berørt, og hvad I har gjort for at begrænse skaden. Selv hvis I vurderer, at der ikke er risiko, skal I skrive hændelsen ned internt.

Er personer i høj risiko, for eksempel fordi adgangskoder eller helbredsoplysninger er lækket, skal de også have besked.

Hvordan kommer vi i gang igen?

Når angrebet er stoppet, og en fagperson har fundet ud af, hvordan angriberen kom ind, kan I gendanne fra en ren sikkerhedskopi. Husk at lukke det hul, der blev brugt. Ellers kommer angriberen tilbage.

Typiske huller i små virksomheder er:

  • Adgangskoder, der er blevet genbrugt, eller som ligger i en regnearksfil. Et program til at gemme adgangskoder sikkert løser det.
  • Computere og telefoner, der ikke er opdateret. Se mere om enhedsstyring.
  • Hjemmesider med gamle programmer, som ikke er blevet opdateret.
  • Mails, hvor en medarbejder har klikket på et falsk link.

Fortæl det i en rolig tone, så alle bliver bedre til at opdage næste forsøg.

Hvordan er vi klar, før det sker?

De fleste virksomheder bruger de første timer på at lede efter telefonnumre og finde ud af, hvem der kan hvad. Skriv en enkelt side med nødplanen nu. Sikkerdigital.dk har en skabelon til en simpel nødplan.

Planen bør indeholde:

  • Telefonnummer til it leverandør, bank og forsikring.
  • Hvem i virksomheden der beslutter, og hvem der taler med kunderne.
  • Hvor sikkerhedskopierne ligger, og hvem der kan gendanne dem.
  • Hvilke systemer der skal op at køre først.

Tjek også, hvad jeres it supportaftale dækker, hvis der sker noget uden for kontortid. Mere om forebyggelse finder I under it sikkerhed.

Tror I, at I er blevet hacket?

Skriv til os i chatten. Vi svarer i gennemsnit på 7 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Afbryd den fra netværk og wifi, men sluk den ikke. Spor, som en fagperson kan bruge til at finde ud af, hvad der er sket, ligger ofte i computerens arbejdshukommelse og forsvinder ved nedlukning.

Tal med en fagperson og politiet først. Der er ingen garanti for, at I får filerne tilbage, og en betaling kan gøre jer til mål igen.

Som udgangspunkt 72 timer fra det tidspunkt, I opdager bruddet, og weekender tæller med. Kan I ikke nå at samle alle oplysninger, kan I melde det i omgange.

Cyberhotlinen på 33 37 00 37 hjælper både private og virksomheder. Den har åbent hverdage kl. 8-20 og weekender og helligdage kl. 10-16.

Nysgerrig på mere?

Skriv til os her, eller book et møde og få svar på jeres spørgsmål.

Kontakt os