Sådan laver I en it-nødplan
En it-nødplan er en kort liste over, hvem der gør hvad, når jeres it falder ud eller bliver ramt af et angreb. I kan lave den på en eftermiddag, og den kan spare jer for dyre dages stilstand.

En it-nødplan er en kort, skriftlig vejledning i, hvad I gør, når jeres it pludselig ikke virker, eller når nogen har brudt ind. Den rammer alle virksomheder, også jer med 8 medarbejdere og ingen egen it afdeling. I kan lave en brugbar plan på en eftermiddag, og den skal ligge et sted, I kan nå, selv når systemerne er nede.
Hvorfor skal en lille virksomhed have en nødplan?
Når it går ned, bruger man de første timer på at finde ud af, hvem der skal ringe til hvem. Det er timer, hvor ingen kan fakturere, svare kunder eller tage imod ordrer.
En plan fjerner gætteriet. Alle ved, hvem der bestemmer, og hvem der ringer til leverandøren.
Dansk Industri skriver i en kommentar fra oktober 2026, at en beredskabsplan, der aldrig er øvet, kun er et dokument. Det passer godt på de fleste små virksomheder. Planen skal prøves af.
Hvad skal der stå i planen?
Planen skal være så kort, at man faktisk læser den under pres. Disse syv punkter dækker det vigtigste:
- Hvem leder indsatsen. Ét navn og en stedfortræder. Det er den person, der træffer beslutninger, mens alle andre arbejder.
- Hvem ringer I til. Jeres it leverandør, hostingfirma, webbureau, bank, forsikringsselskab og telefonudbyder. Skriv direkte numre, ikke kun e-mailadresser.
- Hvad er kritisk. Skriv de fem ting, virksomheden ikke kan undvære: fx e-mail, regnskabssystem, telefoner, fælles filer og hjemmeside. Sæt dem i rækkefølge efter, hvad der skal op at køre først.
- Første hjælp. Træk netværkskablet ud af den ramte computer, sluk wifi, og lad være med at slukke strømmen, hvis I er i tvivl. Skriv også, at ingen betaler en løsesum eller svarer afpresseren uden at have talt med lederen.
- Hvordan arbejder vi imens. Kan I tage ordrer på papir? Kan medarbejderne bruge private mobiler til at ringe til kunder? Aftal det på forhånd.
- Hvem fortæller vi det til. Medarbejdere, kunder, leverandører og eventuelt Datatilsynet. Skriv, hvem der taler med hvem.
- Hvordan kommer vi i gang igen. Hvor ligger backup, hvem kan gendanne den, og hvor lang tid tager det?
Hvad er det vigtigste at have styr på før noget går galt?
De fleste nødplaner stoler på, at backup virker. Det er det sted, planen oftest svigter.
Ingeniøren skriver i en artikel om cybertruslen, at backup skal ligge adskilt fra virksomhedens øvrige systemer, så et angreb ikke kan overskrive den. Samme artikel anbefaler at teste mindst en gang om året, at de vigtige systemer og data kan gendannes.
Spørg jer selv:
- Hvor ligger vores backup, og kan en medarbejder med adgang til netværket slette den?
- Hvornår har vi sidst hentet en fil eller et helt system tilbage?
- Hvor lang tid tager det at få regnskabssystemet op at køre igen?
Er svaret "det ved jeg ikke", er det her, I skal begynde. Læs mere om patch management, hvis I også vil sikre, at systemerne er opdateret, så angreb har sværere ved at slippe ind.
Hos Juno bygger vi nødplanen sammen med kunderne og tester gendannelse af backup, så I ved, hvor lang tid det tager, før I har brug for det.
Hvem skal I spørge om hjælp?
Planen skal sige, hvem I ringer til, men det er også en god idé at have spurgt dem i forvejen. Stil jeres it leverandør disse spørgsmål nu:
- Hvad sker der, hvis vi ringer klokken 22 en fredag? Hvem tager telefonen?
- Hvor ligger vores backup, og hvornår har I sidst testet, at den kan gendannes?
- Hvem har administratoradgang til vores systemer, og kan I låse dem ned med det samme?
- Hvilke systemer er det vigtigst at få op først, og hvor lang tid tager det?
- Står alt dette i vores it supportaftale?
Har I en hjemmeside, skal webbureauet eller hostingfirmaet også med på kontaktlisten. Se, hvad der kan gå galt, i vores artikel om en alvorlig fejl i hjemmesider.
Skal vi fortælle det til Datatilsynet?
Hvis personoplysninger er gået tabt, er blevet læst af andre eller er blevet ødelagt, skal I som hovedregel anmelde det til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer efter, I opdagede det. Fristen løber fra det øjeblik, I bliver opmærksomme på bruddet. I kan sende en første anmeldelse og supplere den senere.
Skriv derfor ned i nødplanen, hvem der vurderer, om det er et brud, og hvem der indberetter. Læs mere om reglerne på vores side om GDPR.
Hvor kan I få hjælp udefra?
Sikker digital er et fælles initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Her ligger en cyberhotline, som virksomheder kan ringe til, når de er blevet ramt. Skriv nummeret ind i nødplanen, og tjek det på siden, inden I printer.
Hvordan holder I planen i live?
En nødplan, der blev lavet i 2023, er sjældent korrekt i dag. Folk er holdt op, systemer er skiftet, og numre er ændret.
- Sæt en fast dato i kalenderen en gang om året.
- Gå planen igennem på et kort møde, og ret navne og numre.
- Tag ét tænkt scenarie, fx "Alle filer er krypteret mandag morgen", og tal om, hvad hver enkelt gør.
- Test gendannelse af backup, og skriv ned, hvor lang tid det tog.
Bagefter ved I, om planen virker, og I har spottet de huller, der ellers først dukker op under et rigtigt angreb. Har I brug for at se på prisen for en fast leverandør, kan it outsourcing være et sted at starte. Se også vores side om it sikkerhed.
Skal vi lave jeres nødplan sammen?
Vi gennemgår jeres it, finder de svage steder og hjælper jer med at skrive en plan, der passer til jeres virksomhed. Det er gratis og uforpligtende.
Ofte stillede spørgsmål
En it-nødplan er en kort vejledning i, hvad virksomheden gør, når it går ned eller bliver ramt af et angreb. Den fortæller, hvem der leder indsatsen, hvem der kontaktes, og hvilke systemer der skal op at køre først.
For en lille virksomhed er 1-2 sider nok. Den skal kunne læses og bruges under pres, så korte punkter og telefonnumre er vigtigere end lange forklaringer.
Mindst en gang om året og hver gang nøglepersoner eller systemer skifter. Test samtidig, at backup kan gendannes, så I kender tiden, det tager.
Hvis personoplysninger er involveret, skal I som hovedregel anmelde bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Er I i tvivl, så få det vurderet med det samme.