Sådan får I styr på adgangskoder i virksomheden
Giv hver medarbejder en adgangskodeboks, slå totrinsgodkendelse til, og stop med at kræve skift hver tredje måned. Her er trinene, så I kan få styr på det på en uge.

De fleste små virksomheder får styr på adgangskoder med tre ting: en adgangskodeboks til alle, totrinsgodkendelse på de vigtigste systemer og en fast rutine, når nogen starter eller stopper. Det gælder jer, hvis medarbejdere bruger samme kode flere steder, deler koder på mail eller skriver dem på sedler. I kan komme langt på en uge.
Her er trinene i den rækkefølge, de giver mest effekt.
Hvorfor er adgangskoder et problem for en lille virksomhed?
Når en medarbejder bruger den samme kode til flere systemer, åbner én lækket kode flere døre. Koder lækker ofte fra tjenester, I slet ikke selv driver. Angribere prøver derefter koden på mail, regnskab og skylagring.
Koder bliver også stjålet via falske mails, hvor medarbejderen selv taster koden ind på en falsk side. Det hedder phishing. Hverken en lang kode eller en ny kode hver måned hjælper, hvis koden afleveres frivilligt.
Derfor skal I have flere lag. Koden er første lag. Totrinsgodkendelse er andet lag. Rutinerne er tredje.
Hvad er en adgangskodeboks, og skal vi bruge en?
En password manager, også kaldet en adgangskodeboks, er et program, der gemmer alle koder bag én stærk hovedkode. Den kan lave lange, tilfældige koder og udfylde dem for medarbejderen. Ingen skal huske mere end hovedkoden.
Dansk Industri nævner i en blog om stærke adgangskoder, at en adgangskodeboks er blandt de mest økonomiske måder at styrke virksomhedens it-sikkerhed på. Du får færre koder, der bliver glemt, og færre opkald til support.
Vælg en boks til virksomheder. Den skal kunne dele koder i teams, så I ikke sender dem på mail eller Teams, og den skal kunne vise, hvem der har adgang til hvad.
Hvilke regler skal vi have for selve koden?
Den amerikanske standardmyndighed NIST har opdateret sine anbefalinger. Ifølge NIST's retningslinjer for digital identitet gælder disse regler:
- Koder, der bruges alene, bør være mindst 15 tegn lange.
- Koder skal ikke skiftes efter en kalender. De skal kun skiftes, hvis der er tegn på, at de er kommet ud.
- Systemer skal ikke kræve et bestemt miks af store bogstaver, tal og tegn.
- Nye koder bør tjekkes mod lister over kendte, lækkede og meget almindelige koder.
Det giver en enkel regel til medarbejderne: lange koder, aldrig genbrugt, og kun skift ved mistanke. En kode som fire tilfældige ord i træk er lang og nem at huske. Adgangskodeboksen laver resten af koderne for dem.
Hvad er totrinsgodkendelse, og hvor skal den tændes?
Totrinsgodkendelse betyder, at man ud over koden skal bekræfte login med fx en app på telefonen. Selv hvis en kriminel har koden, kommer vedkommende ikke ind uden telefonen.
Tænd den først, hvor skaden bliver størst:
- Mail og Microsoft 365, fordi mailen kan nulstille næsten alle andre konti.
- Netbank, regnskabsprogram og lønsystem.
- Administratorkonti, fx hos webbureau, hosting og domæneudbyder.
- Fjernadgang til kontoret.
- Alle øvrige systemer, der tilbyder det.
Brug en godkendelsesapp frem for sms, hvor det er muligt. Har I mange systemer, kan single sign-on give medarbejderne ét login til dem alle. Så skal I kun beskytte ét sted ekstra godt.
Hos Juno sætter vi adgangskodebokse og totrinsgodkendelse op for kunderne og hjælper medarbejderne i gang, så indførelsen ikke ender som endnu et projekt, der går i stå.
Hvad gør vi, når nogen starter eller stopper?
Her går det ofte galt. Den medarbejder, der stoppede for to år siden, har stadig adgang til en delt mailboks eller et gammelt system. Ingen har ansvar for at lukke den.
Lav en kort tjekliste, som kontoret følger hver gang:
- Opret medarbejderen i adgangskodeboksen og i Microsoft 365 med totrinsgodkendelse fra dag ét.
- Giv kun adgang til de systemer, rollen kræver.
- Når nogen stopper, så luk deres konti samme dag.
- Skift de delte koder, personen kendte.
- Tjek, at telefon og computer ikke længere er logget ind. Her hjælper enhedsstyring.
Skriv også ned, hvem der ejer hver konto. Mange virksomheder opdager først, at webhotellet står i en tidligere medarbejders navn, når noget går galt.
Hvad gør vi med de koder, der allerede findes?
Start med de ti vigtigste systemer. Det tager normalt en eftermiddag.
- Saml en liste over systemer og hvem der bruger dem.
- Få medarbejderne til at lægge deres koder i adgangskodeboksen.
- Skift de koder, der er svage, genbrugte eller delt på mail.
- Fjern koder fra post-it-sedler, regneark og mails.
- Informér alle om reglen: lange koder, aldrig genbrugt, totrinsgodkendelse overalt.
Kodeord i browseren er bedre end sedler, men en dedikeret adgangskodeboks giver bedre kontrol, fordi virksomheden kan se og styre adgange. Erfaringerne fra store angreb viser, at en enkelt stjålet adgang kan være nok. Se fx lærdommerne fra hackerangrebet på en kryptobørs.
Hvem skal vi spørge om hjælp?
Spørg jeres it leverandør eller it support:
- Hvilke af vores systemer har totrinsgodkendelse slået til, og hvilke mangler?
- Kan vi se, hvilke konti tidligere medarbejdere stadig har?
- Hvem har administratoradgang til vores hjemmeside, domæne og Microsoft 365?
- Har vi en adgangskodeboks, der kan deles i teams?
Kan leverandøren ikke svare på det, er det et svar i sig selv. Læs også om hjælp til Microsoft 365, hvis jeres login og rettigheder ligger der, og om it sikkerhed generelt.
Skal vi se på, hvordan jeres adgange ser ud?
Vi gennemgår gratis, hvem der har adgang til hvad, og hvor totrinsgodkendelse mangler. I får en kort liste over, hvad der bør rettes først.
Ofte stillede spørgsmål
NIST anbefaler mindst 15 tegn, når koden bruges alene. En række på fire tilfældige ord er lang og nem at huske. Adgangskodeboksen kan lave tilfældige lange koder til resten.
Nej. NIST anbefaler kun at skifte, når der er tegn på, at koden er kommet ud. Tvungne skift får ofte folk til at vælge svagere koder.
Det er bedre end sedler og regneark, men virksomheden har ikke overblik eller kontrol over koderne. En adgangskodeboks til virksomheder lader jer dele koder sikkert og fjerne adgang, når nogen stopper.
Det er et ekstra trin ved login, fx en bekræftelse i en app på telefonen. Selv hvis en kriminel kender koden, kommer vedkommende ikke ind uden telefonen.
Prisen varierer med leverandør og antal brugere. Spørg jeres it leverandør, om den indgår i jeres aftale, så I ikke betaler dobbelt.