Spring til indhold
Sidst opdateret 11. november 2026Læsetid: 3 min.

Databehandleraftale

En databehandleraftale er påkrævet, når en leverandør håndterer persondata for jer. Se hvornår I skal have en, hvad den skal indeholde, og hvad I gør.

Et dokument med Juno-logo og en tjekliste over en underskrevet databehandleraftale.

En databehandleraftale er en skriftlig aftale mellem jer og en leverandør, der behandler personoplysninger for jer. Den fastlægger, hvad leverandøren må gøre med data, og hvordan data skal beskyttes. Har I en it leverandør, et lønsystem eller en hjemmeside med kontaktformular, skal I næsten altid have en.

Hvorfor skal I have en databehandleraftale?

Reglen kommer fra GDPR, artikel 28. Bruger I en ekstern part til at behandle personoplysninger på jeres vegne, skal I have en aftale med dem. Det gælder, selv om intet er gået galt.

Det er jer, der har ansvaret for jeres kunders og medarbejderes data, også når en leverandør håndterer dem. Mangler aftalen, eller er den mangelfuld, er det i sig selv et brud på reglerne. Datatilsynet kan reagere på det, uden at der har været et datalæk.

Se mere om reglerne på siden om GDPR.

Hvornår skal I have en?

I skal have en aftale, når en leverandør kan se, gemme eller bearbejde personoplysninger, som I er ansvarlige for. Datatilsynet beskriver rollerne i sin vejledning om dataansvarlige og databehandlere. I er den dataansvarlige. Leverandøren er databehandleren.

Typiske eksempler hos en virksomhed med 5-50 medarbejdere:

  1. Jeres it leverandør, der har adgang til mails, filer og brugerkonti.
  2. Jeres cloudtjenester, fx e-mail, fildeling og Microsoft Teams.
  3. Lønsystem, regnskabssystem og bogholder.
  4. Webbureau og hosting af en hjemmeside, hvor kunder skriver til jer.
  5. Udbyder af nyhedsbrev eller kundesystem (CRM).
  6. AI-værktøjer, som medarbejderne bruger i det daglige.

Hvad skal der stå i aftalen?

Aftalen skal være skriftlig, også elektronisk er i orden. Ifølge Datatilsynet skal den opfylde kravene i GDPR artikel 28. Den skal blandt andet fastlægge:

  • hvad leverandøren skal behandle, hvorfor og hvor længe
  • at leverandøren kun må handle efter jeres instruks
  • hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er på plads
  • om leverandøren må bruge underleverandører, og på hvilke vilkår
  • hvordan leverandøren hjælper jer, hvis der sker et brud
  • hvad der sker med data, når samarbejdet slutter

Datatilsynet har en skabelon med standardkontraktbestemmelser. Er begge parter i Danmark, anbefaler de den danske skabelon. Man kan også bruge EU-Kommissionens standardbestemmelser, som Datatilsynet forklarer i denne nyhed. Skabelonerne er ikke et krav.

Er en underskrift nok?

Nej. Datatilsynet skriver i sin vejledning om tilsyn med databehandlere, at aftalen alene ikke opfylder jeres ansvar. I skal også følge op på, at leverandøren overholder den. Det kan være en årlig erklæring eller en gennemgang af leverandørens sikkerhed.

Aftalen hører også naturligt sammen med jeres it supportaftale. Her står, hvad leverandøren leverer. Databehandleraftalen siger, hvordan data håndteres undervejs.

Skal vi have en aftale, når medarbejderne bruger AI?

Ja, hvis der kommer personoplysninger ind i værktøjet. Skriver en medarbejder en kundes navn, en sagsbeskrivelse eller en medarbejders sygemelding ind i en AI-tjeneste som ChatGPT eller Claude, behandler udbyderen personoplysninger for jer. Så er udbyderen databehandler, og I skal have en databehandleraftale.

Udbyderen kan behandle data uden for EU, fx i USA. Derfor er det vigtigt at se på, hvor data havner, og hvilket grundlag der er for at sende dem ud af EU. Det står typisk i udbyderens databehandleraftale.

Vær særligt opmærksom på private konti og gratis versioner. Medarbejdere kan nemt bruge dem uden at spørge, og her er der ofte ikke indgået en aftale mellem jer og udbyderen. Tjek, om udbyderen tilbyder en erhvervsversion med databehandleraftale, og om data bruges til at træne modellerne.

Juno

Hos Juno hjælper vi jer med at finde ud af, hvilke AI-værktøjer jeres medarbejdere bruger, og om der ligger en databehandleraftale bag dem.

Hvad skal I gøre nu?

  1. Lav en liste over alle leverandører og værktøjer, der rører ved personoplysninger, også AI-værktøjer.
  2. Tjek, om I har en underskrevet databehandleraftale med hver af dem.
  3. Læs, om aftalen nævner underleverandører og sletning ved ophør.
  4. Bed om en aftale, hvis den mangler. Seriøse leverandører har typisk en klar.
  5. Gem aftalerne samlet, så I kan finde dem ved et tilsyn.

Spørg jeres it leverandør: "Har vi en aktuel databehandleraftale, og hvilke underleverandører bruger I?" Priser og indhold i selve samarbejdet kan I sammenligne i artiklen om it outsourcing.

Skal vi se jeres aftaler igennem?

Vi gennemgår jeres it og leverandører og viser, hvor der mangler aftaler eller sikkerhed.

Book it analyse

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Bruger I en ekstern part til at behandle personoplysninger for jer, kræver GDPR artikel 28 en skriftlig aftale. Mangler den, er det i sig selv et brud.

Det er jer som dataansvarlig, der har ansvaret for, at den findes. I praksis sender mange leverandører deres egen aftale, som I skal gennemlæse og acceptere.

Ja. Datatilsynet har en skabelon med standardkontraktbestemmelser, som de anbefaler, når begge parter er i Danmark. Det er dog ikke et krav at bruge den.

Bruger I cloudtjenester, der behandler persondata, skal der være en databehandleraftale. Hos store udbydere ligger den ofte i de almindelige vilkår, men I bør tjekke, at den dækker jeres brug.

Ja, hvis medarbejderne skriver personoplysninger ind i værktøjet. Så er udbyderen databehandler for jer. Tjek, at I har en aftale, og hvor data behandles.