Spring til indhold
Sidst opdateret 10. november 2026Læsetid: 3 min.

Kryptering

Kryptering gør jeres data ulæselige for andre end dem med nøglen. Se, hvor det skal være slået til, hvad GDPR og NIS2 siger, og hvad I skal tjekke.

Et søgefelt med ordet kryptering og ikoner af en nøgle, en lås og en fil.

Kryptering betyder, at oplysninger bliver lavet om til en ulæselig kode, som kun kan åbnes med den rigtige nøgle. Mister I en bærbar computer, eller sender I en mail til den forkerte, kan en fremmed ikke bruge indholdet, hvis det er krypteret.

For en lille virksomhed handler det om tre steder: computerne og telefonerne, e-mails og filer undervejs, og de systemer, som data ligger i. Hvis ét af dem mangler, er der et hul.

Hvorfor har kryptering betydning for jeres virksomhed?

Tyveri og tab sker hele tiden. En computer glemt i toget, en telefon tabt i en taxa eller en stjålet bil med en taske i bagagerummet. Uden kryptering kan en tyv tage harddisken ud og læse kundelister, regnskaber og mails.

Reglerne peger også på kryptering. GDPR nævner i artikel 32 kryptering som et eksempel på en passende sikkerhedsforanstaltning for personoplysninger. Du kan læse teksten i databeskyttelsesforordningen på EUR-Lex.

Der er en ekstra fordel. Går en krypteret computer tabt, kan det betyde, at I ikke behøver at give de berørte personer besked om bruddet, fordi oplysningerne ikke kan læses. Det står i artikel 34 i samme forordning. Er I i tvivl om et konkret tilfælde, så læs vores gennemgang af GDPR-brud.

Hvordan virker kryptering i hverdagen?

Tænk på en kasse med lås. Indholdet er stadig der, men uden nøglen kan ingen åbne den. Nøglen er typisk en adgangskode, en kode i en lille chip i computeren eller en fil, som programmet bruger i baggrunden.

I praksis møder I kryptering tre steder:

  1. På enheder. Hele harddisken på en computer eller telefon er låst. Windows kalder sin løsning BitLocker, og den er beskrevet hos Microsoft Learn.
  2. Undervejs. Mails, hjemmesider og forbindelser til kontoret er krypteret, mens de sendes. Hængelåsen i browseren og en VPN-forbindelse er eksempler.
  3. Hvor data ligger. Filer i en cloud-tjeneste, backup og databaser kan være krypteret på serveren.

Kryptering beskytter kun, når nøglen er sikker. En computer, der står åben og logget ind, er ikke beskyttet af kryptering. Derfor hører en stærk adgang med MFA og en password manager sammen med den.

Har vi kryptering slået til?

Det kan I tjekke på kort tid. Gå igennem listen:

  1. Er harddisken krypteret på alle bærbare computere? Spørg jeres it leverandør, om det gælder alle, ikke kun de nyeste.
  2. Er mobiler og tablets låst med kode, og er de krypteret?
  3. Er USB-nøgler og eksterne diske, som indeholder kundedata, krypteret, eller kan I undvære dem?
  4. Hvor ligger gendannelsesnøglen, hvis en medarbejder glemmer sin kode? Den skal være gemt et sikkert sted, som ikke er selve computeren.
  5. Sendes følsomme oplysninger i mails med sikker forbindelse eller krypteret vedhæftning?

Er computerne ældre, kan det være en del af svaret, at de skal skiftes. Se hvornår computerne bør udskiftes.

Hvad skal vi gøre?

Start med computerne, for det er der, tab og tyveri oftest rammer. Få dem alle krypteret og gendannelsesnøglerne samlet et sted, hvor kun de rette har adgang. Det kan styres centralt, så ingen medarbejder skal huske det. Læs mere om enhedsstyring.

Skriv derefter en kort regel for mail med personoplysninger: hvad må sendes, og hvordan. Kryptering er en del af jeres samlede it sikkerhed, og det er ofte det billigste skridt at tage først.

Spørg gerne jeres it leverandør:

  • Er alle enheder krypteret, og kan I vise os en oversigt?
  • Hvor ligger gendannelsesnøglerne, og hvem har adgang?
  • Hvad sker der, hvis en medarbejder melder en computer væk?

Er jeres enheder og mails krypteret?

Vi gennemgår jeres it gratis og fortæller, hvor kryptering mangler, og hvad det kræver at rette op.

Book it analyse

Ofte stillede spørgsmål

En adgangskode stopper folk i at logge ind. Kryptering låser selve indholdet, så det også er ulæseligt, hvis nogen tager harddisken ud. Begge dele bør være på plads.

GDPR nævner kryptering som et eksempel på en passende sikkerhedsforanstaltning i artikel 32. Hvad der er passende, afhænger af risikoen, men for bærbare enheder med personoplysninger er kryptering en oplagt løsning.

På nyere computere mærker man typisk ikke forskel i daglig brug. Ældre maskiner kan være langsommere, og det kan være en grund til at skifte dem.

Uden nøglen kan ingen åbne data, heller ikke I. Derfor skal gendannelsesnøglen gemmes sikkert og adskilt fra computeren.