DMARC
DMARC stopper falske mails sendt i jeres navn. Læs, hvad det er, hvorfor det betyder noget for små virksomheder, og hvad I skal spørge jeres it leverandør om.

DMARC er en regel, I lægger ind hos jeres domæne, og som fortæller modtagerens mailsystem, hvad der skal ske med mails, der udgiver sig for at komme fra jer, men ikke gør det. Den kan sende dem i spam eller afvise dem helt.
Hvorfor betyder DMARC noget for jer?
Det er let at sende en mail, der ser ud, som om den kommer fra jeres direktør eller jeres firma. Svindlere gør det, for at kunderne betaler en falsk faktura til et nyt kontonummer, eller for at medarbejdere afleverer deres adgangskode.
Uden DMARC bestemmer modtagerens mailsystem selv, om den falske mail slipper igennem. Med DMARC siger I tydeligt, at mails, der ikke består kontrollen, ikke skal leveres.
Det beskytter jeres kunder, leverandører og jeres omdømme. Det beskytter ikke jeres egen indbakke mod phishing fra andre domæner.
Hvordan virker DMARC?
DMARC bygger oven på to andre kontroller:
- SPF er en liste over, hvilke servere der må sende mail for jeres domæne.
- DKIM er en digital underskrift, der viser, at mailen ikke er ændret undervejs.
DMARC binder de to sammen. Modtageren tjekker, om mailen består SPF eller DKIM, og om afsenderadressen, man ser i mailprogrammet, passer til resultatet. Består den ikke, følger modtageren jeres DMARC-regel.
Reglen står som en lille tekstlinje i jeres domænes indstillinger (DNS, det "telefonbog", der fortæller internettet, hvor jeres domæne hører til).
Hvordan ser det ud i praksis?
De fleste starter med \"none\". Her sker der ingenting med de falske mails, men I får rapporter om, hvem der sender mail i jeres navn. Rapporterne afslører ofte legitime afsendere, I havde glemt, fx nyhedsbrevssystemet, regnskabsprogrammet eller en webshop.
Når alle rigtige afsendere er sat rigtigt op, strammer man til quarantine og til sidst reject. Springer man direkte til reject, risikerer I, at jeres egne fakturaer og nyhedsbreve bliver afvist.
Center for Cybersikkerhed skriver i sin vejledning om at reducere risikoen for falske mails, at DMARC med reject er et krav for statslige myndigheders domæner. Det er ikke et krav for private virksomheder, men det viser, hvad der regnes for god praksis.
Microsoft beskriver selv, hvordan reglen oprettes for domæner i Microsoft 365, i Microsoft Learn. Brug I Microsoft 365, kan I læse mere under Microsoft 365.
Mange tror, at DMARC er sat op, fordi mailen virker. Vi kigger gerne på, hvilken politik jeres domæne har lige nu, og om der er afsendere, der mangler.
Hvad skal I gøre?
Start med at finde ud af, hvor I står. Spørg jeres it leverandør eller webbureau:
- Har vores domæne en DMARC-regel, og hvilken politik står der?
- Er SPF og DKIM sat rigtigt op for alle systemer, der sender mail for os?
- Hvem modtager rapporterne, og kigger nogen på dem?
- Hvornår kan vi gå fra none til quarantine og reject?
Har I ingen regel, er det første skridt at oprette den med \"none\" og samle rapporter i nogle uger. Vil I vide mere om, hvad en god it aftale dækker, kan I læse hvad en it supportaftale bør indeholde.
Se også vores sider om it sikkerhed og it support.
Skal vi tjekke, om jeres mail er beskyttet?
Vi gennemgår jeres domæne og viser, om falske mails i jeres navn kan slippe igennem, og hvad der skal rettes.
Ofte stillede spørgsmål
Nej, ikke i Danmark. Statslige myndigheder skal bruge DMARC med reject, men for private er det god praksis. Mange store mailudbydere forventer det dog af dem, der sender meget mail.
SPF siger, hvilke servere der må sende for jer. DKIM er en underskrift på selve mailen. DMARC binder dem sammen og fortæller modtageren, hvad der skal ske, når kontrollen fejler.
Ja, hvis et system, der sender mail for jer, ikke er sat rigtigt op, og I har valgt quarantine eller reject. Derfor starter man med none og læser rapporterne først.
Kun delvist. DMARC stopper andre i at bruge jeres domæne som afsender. Phishing fra andre domæner stopper det ikke, så I har stadig brug for andre værn.