Spring til indhold
Sidst opdateret 26. oktober 2026Læsetid: 3 min.

SPF

SPF er listen over, hvem der må sende mail i jeres navn. Læs, hvad det betyder for en lille virksomhed, hvor det går galt, og hvordan I tjekker jeres opsætning.

Et papir med en gæsteliste over godkendte mailafsendere, hvor to afsendere er godkendt og en ukendt server er afvist.

SPF er en liste over de servere, der må sende mail med jeres firmanavn som afsender. Modtagerens system slår op på listen og kan se, om en mail kommer fra et godkendt sted.

SPF er den første af tre kontroller, der arbejder sammen. De to andre er DKIM, som er en signatur på selve mailen, og DMARC, som er reglen for, hvad modtageren skal gøre, når en mail fejler.

Hvorfor betyder SPF noget for en lille virksomhed?

Det er let at forfalske en afsender. Svindlere kan sende en mail, der ser ud til at komme fra `direktion@jeresfirma.dk`, uden at have adgang til jeres systemer.

Typisk bruges det til falske fakturaer, ændrede kontonumre eller en "direktør", der beder om en hurtig overførsel. Modtageren er ofte en kunde, en leverandør eller en af jeres egne medarbejdere.

Skaden rammer også jeres omdømme. Hvis jeres domæne misbruges, kan jeres egne rigtige mails ende i spam hos kunderne.

Hvordan fungerer SPF?

Tænk på en gæsteliste ved døren. Når en mail når frem, spørger modtagerens system: Står den server, mailen kom fra, på jeres liste? Hvis ja, består mailen SPF-kontrollen. Hvis nej, fejler den.

Listen er en lille tekstlinje i jeres domæneindstillinger (DNS), hvor domænet er registreret. Jeres webbureau, hostingfirma eller it leverandør kan som regel sætte den op og rette den.

Hvor går det oftest galt?

Mange virksomheder bruger flere systemer til at sende mail: Microsoft 365, et nyhedsbrevsprogram, et faktureringssystem og en hjemmeside med kontaktformular. Hvis ét af dem mangler på SPF-listen, kan jeres rigtige mails blive afvist eller havne i spam.

SPF kigger desuden på mailens tekniske afsender og ikke nødvendigvis på den adresse, modtageren ser i sin indbakke. Derfor er SPF ikke nok alene. Det er DMARC, der binder kontrollerne sammen med den synlige afsender.

Skal vi have SPF?

Ja. Center for Cybersikkerhed (nu en del af SAMSIK) anbefaler i sin vejledning om DMARC fra februar 2022, at organisationer indfører DMARC, så falske mails med forfalsket afsender ikke når frem til modtagerne. SPF er en del af det fundament.

Store mailudbydere stiller også krav. Microsoft begyndte i maj 2025 at kræve SPF, DKIM og DMARC af afsendere med meget store mængder mail, ifølge Petri. Kravene gælder primært for virksomheder med meget høje udsendelsestal, men udviklingen går mod, at alle bliver målt på det.

Opsætningen er en del af den grundlæggende it sikkerhed, og den hænger tæt sammen med, hvordan jeres Microsoft 365 er sat op.

Hvad skal I gøre?

  1. Spørg jeres it leverandør eller webbureau: "Har vores domæne en SPF-post, og står alle systemer, der sender mail for os, på listen?"
  2. Bed om en oversigt over alle systemer, der sender mail i jeres navn.
  3. Bed om at få SPF, DKIM og DMARC kontrolleret samlet, så de passer sammen.
  4. Husk, at SPF ikke beskytter mod mails, der kommer fra en rigtig, men kapret mailkonto. Det kræver andre værn, fx totrinsgodkendelse.

Hvis I har fået en uventet regning eller en falsk mail i jeres navn, så er det en god anledning til at tjekke det i dag. Hvad en god it aftale bør dække, kan I læse i hvad en it supportaftale skal indeholde.

Kan andre sende mails i jeres navn?

Vi tjekker jeres mailopsætning og resten af jeres it gratis og siger, hvad der bør rettes først.

Book it analyse

Ofte stillede spørgsmål

SPF er listen over godkendte afsenderservere, og DKIM er en signatur på selve mailen. DMARC er reglen for, hvad modtageren skal gøre, hvis mailen fejler.

Spørg jeres it leverandør eller webbureau, som kan slå jeres domæneindstillinger op. Der findes også gratis opslagsværktøjer online, men resultatet kræver lidt teknisk tolkning.

Nej. SPF kigger kun på, om afsenderserveren står på listen, og ét og samme tjek dækker ikke alle former for forfalskning. Sammen med DKIM og DMARC får I et langt stærkere værn.

Ja, hvis et system, der sender mail for jer, ikke er med på listen. Derfor bør man have en oversigt over alle afsendere, før man ændrer noget.